Den danske kultur for højskole er relativt unik. Det er en meget åben kultur, der tager imod alle slags mennesker i alle aldre, hvor man kan søge hen for at lære og udvikle sig i en bestemt retning. Mange bruger det til at lære mere om sig selv og de ønsker, man har til livet. Dette kunne eksempelvis være ved at blive klogere på en uddannelsesretning.
Hvor gammel skal man være for at gå på højskole? Man skal være 16 år gammel for at tage på det, man kalder for ungdomshøjskole. Når man er fyldt 17 år og 6 måneder, så kan man frit komme ind på alle højskoler. Noget af det unikke ved højskoler er, at der er folk i alle aldre, men de fleste på en højskole er i alderen 18 - 25 år. Mange ældre personer deltager dog i de lidt kortere kurser.
Selvom en højskole er et dejligt sted, så er det desværre ikke et gratis sted. For de lange ophold vil man typisk betale 1.550 kroner i ugen, hvilket dog kan variere meget fra højskole til højskole. Tager man de korte kurser, så vil prisen typisk ligge på et sted omkring de 4000 kroner i ugen.