Hvordan det er at gå på højskole, kan jeg kun fortælle ud fra min egen erfaring og ikke så meget overordnet. Det er svært at beskrive helt præcist, men jeg vil forsøge herunder. Jeg synes dog, man selv skal opleve en højskole og dens fantastiske kvaliteter.
Personligt synes jeg, at højskoler er utrolig inspirerende og de er guld værd, hvis du har en bestemt interesse. Du kan få lov til at fordybe dig på en hel anden måde, om det så er sport, noget kreativt eller selvrealisering.
Det er et halvt år, helt år eller længere (afhængigt af dit budget eller muligheder), hvor du får en pause fra lektier, eksamen og studiepres, hvilket jeg havde enormt meget brug for efter min gymnasietid. Dog ikke dermed sagt, at det kun er efter din gymnasietid, du kan tage på højskole. Det kan du altid gøre lige gyldigt, hvilken alder du har.
Det fede ved en højskole er også, at man går sammen med mennesker, som har de samme interesse som en selv. Højskoler har ofte en retning i form af eksempelvis sport eller kreativitet og det gør meget, at det ikke er selve interessen, man skal snakke om, men mere at lære hinanden at kende. Man skal ikke forklare om sin interesse og hvorfor man dyrker den. Det gør de mennesker, man er sammen med jo også.
Det er næsten lidt ligesom at have en 'pause' fra livet udenfor. Man lever i sin egen lille boble og oplever op- og nedture med de mennesker, der er omkring en. Det er de mennesker, du snakker sammen med hver dag, fester med og har oplevelsen sammen med.
Det er helt specielt. Det er bare dejligt at gå på højskole!
Teksten, på netop denne artikel, er udgivet i samarbejde med Perlen Odense. Der kan du bestille et sortiment fra Pernille Corydon ring. Derfor er teksten på netop denne artikel ikke upartisk.